Yderligere informationer
Udseende
Thermo Fyr kan lede tankerne hen på de mere eksotiske hårdttræssorter. En udtryksfuld struktur komplimenteres med jævne lysebrunlige nuancer, der ikke varierer nævneværdigt brædderne imellem. Thermo Fyr er smuk både ny, men i særdeleshed også når patineringen spiller ind. Et godt valg for dig, der værdsætter kvalitet, æstetik og det miljørigtige.
Træet vil over tid, og måske endda lidt hurtigere end ved andre træsorter, patinere i ensartet grålige nuancer i takt med at solskinstrålerne og luften påvirker træet. Farve- og strukturforskelle vil forekomme, dog i mindre grad end ved eksempelvis flere af de tropiske træsorter. Egenskaber og kvalitet
Til trods for det blide udseende så har Thermo Fyr opnået en hård kerne, der er skabt til at modstå det nordiske klima. Træet har en lav densitet men en meget høj formstabilitet. Dette takket være Thermo behandlingen. Den bløde overflade, og lave densitet, mærkes særligt når du har træet i hånden.En fantastisk kombination af et smukt ydre og et exceptionelt hårdført indre, takket være træets modificering, giver en enestående og langtidsholdbar træsort til udendørs såvel som indendørs projekter i træ.
Alle facadeprofiler i hhv. klink og fer & not til lukket beklædning med en minimumstykkelse på 18mm, og minimumstykkelse på 9mm i spor, overholder gældende klasse 2 krav (D-s2, d2). Dette er gældende for både Thermory ThermoWood Fyr og ThermoWood Fyr Premium. Anvendelse
Thermo Fyr kan anvendes til både udendørs samt indendørs projekter, så mulighederne er mange. Det kunne være Listerne beklædning af vægge og facader på og i huse, garager eller carporte. Montering
Husk korrekt montering med A4 rustfri og syrefaste facadeskruer og beslag. Det anbefales desuden at give træet endetræsforsegler samt en let overfladeslibning efter montering. Sådan opnår du en høj finish, og begrænser i nogen grad at træfibrene rejser sig yderligere, og at modvækst giver træet en ru overflade. Det kan være nødvendigt at følge op på dette efter behov, eller når træet olieres, eller påføres trærens.
Se mere i vores monteringsvejledning her.
Tilbehør til montering
Keflico HLN Facadeskrue, A4 syrefast
Keflico Facadeskrue A4 syrefast, 5,0x45mm
Ringsøm A4, min. 50mm
Klammer A4, min. 50mm Bemærkninger
De første år af træets levetid vil altid være hårdest. Her tilpasser træet sig klimaet, hvorfor det vil arbejde mere. Her vil tørreridser, revner og deformation være hyppigere forekommende. Derfor kan der være enkelte profiler, der løbende vil kræve en udskiftning. Efter det første år stabiliserer træet sig og bliver mere roligt.
Når du modtager træet, vil det have en karakteristisk duft af Sauna, som over tid forsvinder. Der må ved denne træsort forventes en risiko for knaster og kutterslag i mindre omfang.
Træ er et levende materiale. Derfor vil træet løbende optage og afgive fugt som temperaturer og luftfugtigheden ændrer sig. Det vil betyde dimensionsændringer i løbet af året. Ligeledes må det også forventes at endestød og at eventuelle smig samlinger bevæger sig efter en periode. Derfor er det vigtigt med korrekt montering.
Husk at påregne, at der cirka vil forekomme 5 – 10% spild ved sortering, tilpasning og afkapning. Spild der kan anvendes til andre projekter som f.eks. blomsterkasser, fuglehus eller andet.
Især de Thermo behandlede træsorter såsom Fyr, Gran, Radiata pine, Ayous og Ask, vil der kunne forekomme mørke nister og belægninger samt farveforskelle. Den naturlige årsag til dette er at der efter thermobehandlingen fortsat kan ligge nogle rester af aktive sukkerstoffer tilbage i overfladen af træet som fastholder ovefladefugt, og giver ekstra god næring til overfladesporer og partikler som giver en øget tilvækst af disse belægninger. Belægningerne er dog ikke trænedbrydende, men derimod et rent kosmetisk forløb.
Vedligehold ved rens og oliering: En god ide er at afrense træet med en godkendt trærens umiddelbart efter endt montering og lad den tørre helt, og herefter gerne 1-2 gange årligt. På denne måde minimere man ikke blot resterne af de sukkerholdige stoffer i overfladen, men dermed også evt. uønsket belægninger. Ønskes det ikke at træet skal patinere, skal det snarest muligt efter endt montering modtage en overfladebehandling med en godkendt olie (følg altid den valgte olieproducents anvisninger). Derefter skal de generelle drift og vedligeholdelses intervaller og anbefalinger for den valgte træsort følges.
HUSK - ikke to stykker træ er ens. Derfor er dit projekt også helt unikt.